A
aoc
AOC er forkortelsen for appellation d’origine controlée. en vin eller et andet AOC produkt er lavet i henhold til et detaljeret sæt regler for at nå en høj kvalitet. i Champagne omfatter disse regler bl.a. udbytte, indhold af alkohol, regler for presning og lagertid i kælderen. målet er at opnå og garantere en kvalitetsvin. en champagneetiket nævner ikke AOC-statussen, fordi betegnelsen “champagne” i dette tilfælde betyder det samme. champagne er blandt de første AOC’er i 1927. i Champagne findes der tre AOC’er: champagne, rosé de Riceys og côteau champenois som hvid, rød eller rosé.
apéro
fransk er et forhindringsløb af forkortelser. apéro er en af de vigtige : apéritif er det glas (oftest alkohol) man nyder sammen, typisk før middagen. i Champagne-regionen kan apéro’en godt trække ud, da det typisk er nu, man slapper af sammen. dette tidspunkt fungerer på mange måder som den lokale form for hygge: vi kan godt lide at benævne konceptet hygge à la champenoise. peanuts og oliven bliver ofte ledsaget af andre former for mere avanceret fingermad som akkompagnement. flaskerne popper, og gæsterne - partneren, fætteren, hjerteveninde, hvem det end er - slapper af og lader sig forkæle.
appellation
se forklaring under opslagsordet aoc
Assemblage
en vin, der er sat sammen af forskellige grundvine.
B
Blanc de Blancs
en champagne, der er lavet af 100% hvidvinsdruer som f.eks. Chardonnay.
Blanc de Noirs
en champagne, der er lavet af 100% rødvinsdruer som f.eks. Pinot Noir eller Pinot Meunier.
broyage
proces, der går ud på at knuse grene, der er klippet af under beskæring af vinstokkene. knusningen foregår direkte i vinrækkerne på kolde dage med udstyr monteret på vores multifunktionsmaskine med larvefødder. resultatet er træflis, der indgår i vores konstante vedligeholdelse af muldlaget i vinmarken.
Brut
en tør champagne, der er doseret med mindre end 12 gram sukker per liter champagne.
brut nature
en supertør champagne helt uden dosering. også kendt som dosage zéro og non dosé.
C
Calcaire, craie, marne
jorden i Champagne indeholder store mængder calcium i form af kalksten, kridt og mergel. denne særlige sammensætning hjælper med at dræne jorden, den kan udgøre et underjordisk reservoir af vand og den bidrager til udviklingen af vinenes mineralske karakter.
Cépage
vinstokkens type, for eksempel Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Der er også sjældnere, historiske typer som Petit Meslier, Arbane, Pinot Blanc og Pinot Gris.
Champagne, la
den geografiske region Champagne (i Nordfrankrig) ligger cirka 150 km øst for Paris. Vinmarkerne omfatter cirka 34.300 hektar, hvilket er en mindre del af regionen.
Champagne, le
den mousserende vin, der bliver lavet i Champagne-regionen, efter den såkaldte champagne-metode.
Chardonnay
hvidvinsdruer, de fleste kommer fra området Côte des Blancs. denne druetype er også kendt fra Bourgogne og oversøiske vinlande som Chile, Sydafrika og Australien.
Clos
en vinmark, der er helt omsluttet af mure og hvis historiske eksistens er dokumenteret.
en champagne, der er lavet af druer fra en clos.
Comité Champagne
institution, der regulerer reglerne for appellationen champagne, forsker i vindyrkning og vinificering, indsamler tal til statistik og overvåger brug af ordet champagne i Frankrig og i udlandet blandt mange og varierede opgaver. formandsskabet er delt mellem vinbønder og champagnehuse. tidligere kendt under navnet CIVC.
Commune
en landsbykommune med tilhørende vinmarker. i alt 319 vinkommuner tilhører området, hvor der kan dyrkes druer til champagne.
Coopérative
en gruppe vinbønders fælles faciliteter, som kan omfatte presser, udstyr til vinificering og kældre til lagring.
Côte des Bar
område i departementet Aube, nærmere Bourgogne end det øvrige Champagne. den primære druetype er Pinot Noir.
blandt landsbyerne er Celles-sur-Ource, Essoyes, les Riceys og Urville.
Côte des Blancs
område syd for Épernay, hvor Chardonnay er mest almindelig. blandt landsbyerne er Avize, Cramant, le Mesnil. Oger og Vertus.
Coupe
et glas champagne, uafhængigt af glassets type.
et lavt og fladt glas, beregnet til at drikke champagne.
Cru
vine fra en bestemt landsby eller kommune.
Cuvée
1. den bedste del af den friskpressede most, som holdes adskilt fra kvaliteterne la taille og la rebêche.
2. navnet på en champagne, ofte en prestige type, kan indeholde begrebet cuvée, for eksempel cuvée Louise.
D
Demi-sec
en halvsød champagne stil med en dosering på mellem 32 og 50 gram sukker per liter champagne..
Dégorgement
den del af champagneprocessen hvor trykket i champagneflasken skubber en prop af gærsedimenter ud af flaskehalsen.
Domaine
vinmarker og bygninger, der hører til et bestemt vinmærke.
Dosage
graden af sødme i en flaske champagne. niveauet spreder sig fra den søde doux over den tørre brut til den udoserede brut nature.
doux
den sødeste stil, der findes i Champagne, med en dosering på over 50 gram sukker per liter champagne. en forholdsvis sjælden stil.
E
égrappage
proces hvor druer adskilles fra stilke i forbindelse med fremstilling af rødvin og saignée champagne.
enherbement
for få år siden var de fleste af Champagnes vinmarker dækket af træflis. i dag vokser der græs eller lignende i mange af vinrækkerne. græsserne betyder øget konkurrence om adgang til vand og mineraler mellem disse planter og vinstokkene. græsserne modvirker erosion, fordi de holder på jorden, når det regner meget. desuden nedsætter græsdækket brug af herbicider, som den franske stat forsøger at udfase. champagne tange-gérard har eksperimenteret med græs siden 2006 og har haft det overalt siden 2013.
enjambeur
i Champagne-regionen er der højst 1,2 meter mellem vinrækkerne. det er for smalt til, at en almindelig traktor kan passere. det har givet plads til en særlig traktortype, hvis størrelse er tilpasset rækkernes. denne enjambeur kan køre over en eller flere rækker afhængigt af dens størrelse. traktoren kan udføre mange forskellige opgaver fra pløjning til spredning af diverse behandlinger fra pesticider til biodynamiske sprays. den kan også klippe vinhækkenes top og sider. vi bruger en meget gammel model, som har den fordel, at Alain Gérard kan reparere det meste selv. til gengæld kan det være en spændende udfordring at finde reservedele til den, og i mellemtiden kan den ofte ikke bruges.
exploitation
de vinmarker, der hører til et bestemt domaine.
extra brut
en forholdsvis tør champagnestil, hvor doseringen ligger på mellem 0 og 6 gram sukker/liter champagne.
extra dry
en dosering, der er en smule sødere end en tør brut. en extra dry har en dosering på mellem 12 og 17 gram sukker per liter.
F
Flûte
et højt og slankt glas til at nyde champagne.
L
Lieu-dit
det gamle navn for en bestemt matrikel i en landsby/kommune.
M
Maison de champagne
producent, der køber druer fra vinbønder og sammensætter champagner af forskellige crus, det vil sige vine fra forskellige landsbyer/kommuner.
Millésime
en champagne, der er lavet af druer fra et enkelt år.
Montagne de Reims
et bakket plateau mellem byerne Reims og Épernay, cirka 200 meter højt og cirka 25 kilometer langt. den primære druetype er Pinot Noir.
landsbyer som: Ambonnay, Bouzy, Rilly-la-Montagne, Verzy og Verzenay
Mousse
en mængde af små bobler, der former sig på toppen af et glas champagne langs med glassets kant.
N
Négoce, négociant
producent, der opkøber druer og stille vine uden bobler.
O
Oenologue
person, der er uddannet i vinificering, vines kemi og smagning.
P
Packaging
den visuelle præsentation af en flaske: etiket, kapsel, æske med mere.
Parcelle
en kommune har adskillige lieu-dits, der hver især er inddelt i flere parceller. dem har Champagne-regionen omkring 280.000 af, hvilket er rekord i Frankrig.
Parcellaire
en champagne, der er lavet af druer fra en enkelt vinmark.
pied
helt bogstaveligt betyder ordet fod, men i denne kontekst henviser det til en vinstok.
Pinot Meunier
blå druer, denne type findes kun i Champagne og især i Vallée de la Marne.
Pinot Noir
blå druer, denne type findes især i områderne Montagne de Reims og Côte des Bar. den er også kendt udenfor Champagne, f.eks. Alsace, Bourgogne m. fl.
poignettage
efter flere års lagring i kælderen befinder gærsedimenterne fra den anden alkoholiske gæring sig stadig inden i champagneflasken. denne vendes med flaskehalsen nedad og rystes, hvilket spreder sedimenterne i flasken. bagefter samles disse i halsen gennem den proces, der hedder remuage (se denne).
Producteur de champagne
producent af champagne, der ikke nødvendigvis selv dyrker druer.
R
Récoltant-manipulant
person, der dyrker egne druer og laver champagne heraf.
Récoltant-coopérateur
person, der dyrker egne druer og sælger disse eller laver vin med disse i et kooperativ.
Remuage
den proces, hvor en flaske gennem en periode bliver drejet 1/4 omgang i en hurtig bevægelse mod venstre eller mod højre og samtidig gradvist tippet, indtil flaskehalsen peger lodret ned (sur pointe). undervejs samler sedimenter af døde gærceller sig til en prop i flaskehalsen. denne prop stødes ud i degorgeringsprocessen .
S
Sec
en champagne med en dosering mellem 17 og 32 gram sukker/l.
Sol
jord - både overflade og indhold.
sur pointe
position, hvor flasken står omvendt med flaskehalsen nedad, og afventer degorgering.
T
Terroir
en kombination af selve jorden, undergrunden og klima og arbejdsmetoder.
V
Vallée de la Marne
området vest for Épernay langs Marne-flodens to bredder. den primære druetype er Pinot Meunier.
landsbyer som: Aÿ, Champillon, Damery, Mareuil-sur-Aÿ og Oeuilly
Vieilles vignes
comité champagne (civc) tillader brug af begrebet “vieilles vignes” for parceller, der er mindst 35 år gamle. hos Tange-Gérard, har vi valgt først at udnævne vores vinstokke til gamle, når de er mindst 50 år.
Vigneron-ne
person - mand og kvinde - der dyrker druer.
Vignoble
vinmarker der hører til f.eks. en vinbonde, et champagnehus, en landsby eller en region.
Vin de réserve
ældre vine, der kan bruges som smagstilskud til årets vine, når man laver champagner uden årgang (betegnes også Brut Uden Årgang). Denne produktionsform er særlig for Champagne.
Vin tranquille
vine uden bobler (før den 2. alkoholiske gæring).
Vinificateur
person, der laver vin af mosten
Vinification
transformation, hvor druemost gærer til vin.
viticulteur-trice
person - mand eller kvinde - der dyrker druer.