tange-gérard selection

Selection er den absolutte top i Tange-Gerards klassiske sortiment. Det er en årgangschampagne, lavet af 100% Chardonnay druer fra udvalgte marker i særligt gode år.

Druer af allerbedste kvalitet er afgørende for at kunne lave vin af en kvalitet, der med tiden vil udvikle sig til denne komplekse champagne. Duft og smag af blomster og frugter suppleres her af mere modne elementer, der udvikler sig under vinens gæring og især i løbet af den lange tid, hvor champagnen lagrer i kælderen. Dette er en overraskende kraftfuld men samtidig fin og delikat vin med en smag, der udvikler nye facetter i glasset længe, indtil en behagelig mineralsk smag runder oplevelsen af med en elegant, lang og frisk afslutning.

Denne champagne er perfekt til næsten hvad som helst: Til velkomstdrink, selvfølgelig, men den kan sagtens følge med til bords, hvor den matcher et bredt spektrum af god smag hele vejen fra hummer til andeconfit.


vil du vide mere?

Find dosering, degorgering med mere for de enkelte år herunder. Hent faktaarket og læs mere om sammensætning, vinificering og servering.

 
 
 
 
 
 
 

Chardonnay-druer med de karakteristiske små pletter under årets vinhøst.

 

Chardonnay-druer i Loisy-en-Brie.

 

Det er ikke hvert år, at vinmarkerne i Champagne ser sne

selection dosering m.m.

Filtrering, flaskning (tirage), dosering, degorgering. Sådan betegner vi en flok af de tekniske trædesten på den årelange vej fra nygæret vin til færdig champagne. Nedenfor finder du en kort gennemgang af årets forløb i vinmarken og et par af detaljerne fra vinificeringsprocessen.

2012:

Forårsfrost fulgt af sommerhagl, kulde under blomstringen og siden svamp i form af vinmeldug og meldug. Sidst i juli overtog sommeren kontrollen. I september kunne druerne slikke solskin om dagen for siden at blive kølet ned af septembernatten. Resultat: stadigt mere frugtsukker kombineret med et fortsat højt indhold af syre. Perfekte, hvis man vil lave god vin med lang holdbarhed.

Flaskning: April 2013

Degorgering: Oktober 2023, oktober 2021

Dosering: 4 g/l, 7 g/l

2011:

Dette var året, hvor årstiderne skiftede plads: Forår blev til sommer. Sommer blev til efterår, der til gengæld smed frakken til fordel for milde og varme sommerklæder. Stort set ingen regn hele året frem til vinhøsten, hvilket gav sunde druer, som vi høstede fra sidst i august.

Flaskning: April 2012

Degorgering: 202x

Dosering: 5 g/l

2010:

2010 begyndte med koldt vejr. Det blev endelig varmere, og de første blade kom frem i en mild april. Væksten tog hurtigt fart, indtil kolde temperaturer i maj dæmpede udviklingen, så blomstringen aldrig så ud til at få ende. En stormfuld sommer fortsatte ind i august med problemer med sygdom. Selv om solen endelig kom tilbage i september, var der ingen vej udenom at sortere dårlige druer fra direkte ved vinstokkene. Derved blev det muligt at lande et lavt udbytte af god kvalitet til årets vinhøst, og især for druer fra udvalgte parceller som til Selection.

Flaskning: April 2011

Degorgering: Februar 202x

Dosering: 5 g/l

2009:

Vinteren 2009 var forholdsvis kold. Derpå fulgte et ideelt forår med masser af sol fra april. Under blomstringen i juni var det kolde vejr tilbage som så ofte i Champagne-regionen på netop dette kritiske stadium. Det dårlige vejr fortsatte ind i juli. Først i august tog sommeren atter det solrige ansigt på og beholdt det helt frem til årets vinhøst af druer af allerbedste kvalitet.

Flaskning: April 2010

Degorgering:

Dosering: 3 g/l

2008:

2008 forløb som et klassisk år i Champagne-regionen med ret koldt vejr meget af tiden. Også under blomstringen i midten af juni. Druerne modnede fra midten af august, og øgede vagten under regn. Septembersol afsluttede modningen på eksemplarisk vis inden en høst af meget modne druer i perfekt tilstand.

Flaskning: April 2009

Degorgering:

Dosering: 6 g/l

 
 
2012-vendanges 097.JPG

find flere flasker fra tange-gerard