Vinhøst 2024: Ny champagne på vej på Tange-Gérards første økologiske druer

Chardonnay druer fra den nedre parcel ved navn les Vieilles Grand-mères i Loisy-en-Brie, 21. september 2024

Det er første gang, at vi har kunnet fylde den for os alt for store presse to gange i løbet af vinhøsten. Dermed er en stor drøm opfyldt: vi har lavet to vine, en på Chardonnay-druer og en på Meunier. Disse to kommende vine vil være basis for vores fremtidige økologiske champagner. Endda lykkedes det at plukke flere druer end frygtet. Vi manglede 20%, vores værste frygt var 50%. Det betyder på godt dansk, at vi ender med at lave en femtedel færre flasker end potentialet i stedet for en halvering af det.

 

Ikke så ringe, tænker du måske? Og hvis du har besøgt os eller læst med på sociale medier denne sæson, kan du få den tanke, at vores forventninger har været lovlig negative? Derfor må du vide, at dette glade budskab ikke betyder, at vi overdrev sæsonens besværligheder: De konstante angreb af vinskimmel som følge af regn cirka hver tredje dag gennem måneder. Nogle parceller gav 4 tons ud af de 10, der var sat som grænse for produktionen (kvote). Andre parceller gav heldigvis mere end de 10 tons, fordi heldet smilede stort til os i det afgørende heat. Regn øgede druernes vægt, og solen modnede dem.

 

For enden af de lange Meunier rakker i les Vieilles Grand-mères-parcellen i Loisy-en-Brie, 16. september 2024

Vi begyndte at plukke druer mandag den 16. september i sol. Søndag middag landede vi de sidste klaser, to dage senere regnede det massivt igen. Undervejs kunne vi se, at der var næsten lige så mange klaser at klippe som normalt. Vores lille team kunne umuligt nådet på en uge. Vi fandt hjalp, som var afgørende for at fylde den store presse og slutte på en uge. Tusind tak til teamet, vores venner, vores børn.

Under vinhøsten er tiden sin egen. En sæson har taget den tid, den skal. Bagefter er det efterår uanset hvad der står i kalenderen. Vinhøst er også ramme om en mikroverden, hvor alle lever sammen med cirka ens mål i den uge, som det varer. Bagefter skal nye skibe i andre søer, og havnen hører vi om til næste år: uddannelse, flytning, job, pension, forandring. Vi er et hold af mennesker, der rejser mellem mange af livets stationer. Vinhøst er at plukke druer til at lave vin, men vi lærer noget om andre og af dem imens. Ogsådet prøver vi at dele med de gæster, der kigger forbi og måske sender en drueklase i spanden selv.

 Gennem efteråret: Efter presningen står mosten nogle timer på tank for at sedimentere, hvorefter den flytter til en ståltank for at gære til vin. Vores druer var små, nogle af dem med uproblematiske, tørre dele som følge af sommerens vinskimmel. Det lave udbytte gav en god og ensartet modning uden gråskimmel. Altsammen vigtige parametre for at lave gode basis vine til de nye champagner. Lige nu gærer hele molevitten stadig. Senere på efteråret er vores plan at flytte halvdelen over på små egefade. På den måde kan vi lave to vine mere til at lægge det sjove champagne puslespil i 2025. Det vil sige, at vi kan kombinere i alt fire nye vine til en serie champagner med forskellige udtryk.

Karret fyldes med den del af mosten, der hedder cuvée, under den ene af de store presser i Vertus

Helt vidunderligt har vores første interesserede aftagere allerede meldt sig. Og vi håber, at de kommende champagner ogsåinteresserer dig? Det er ingen let sag at dyrke økologiske druer. Nogle år kan udbyttet blive lavt og stadig koste langt mere end normalt. Som i 2024 med flere sprays med kobber og andre med planteekstrater og nyt udstyr til vores maskine på larvefødder for at kunne arbejde i to mudrede parceller, der var ufremkommelige efter regnen. Forhindringsløbet er gennemført for i år, og du har forhåbentlig lyst til at teste de kommende glæder i glasset om nogle år?

Til salg: I mellemtiden skal du vide, at Sollissandre Blancs har sluttet sig til singles-kollektionen: Den er delvist lagret på egefad, og det giver flaskens indhold en helt ny intensitet i forhold til andre singler. Den er oplagt som ledsager til mad, hvis der er noget tilbage i flasken. Vi sælger stadig gamle kendinge som Solliphere i to årgange (2014 og 2017) og Sollissime (2015). Alle singlerne er certificeret VDC, som nu er den mest udbredte certificering i Champagne-området. Den er indgående beskrevet pa vores webside.

De kendte brut klassikere finder du stadig på hylderne: Tradition, Noirs & Blancs og Rosé d’Assemblage samt årgangschampagnerne Blanc de Blancs (2018) og Selection (2012). Tradition findes desuden som halvsød demisec, og Rosé de Saignée er tilbage på fuld styrke.

Vi synes, at alle flaskerne er fantastiske til at fejre dine mærkedage og vores. Eller til at sende en hverdag op, hvor himlen altid er blå med sus og boblernes særlige dus. Vi elsker at kalde det hygge à la champenoise og glæder os til at dele det hele med dig.

Høsthilsener fra Alain Gérard & Solveig Tange, Soulières, september 2024

WOW: Holdet i 2024 lige efter at den sidste klase var klippet, Soulieres den 21. september 2024

Solveig Tange