Stenkløver er vores nye ven i vinen

De små, gule blomster vil farve vores vinmarker i Loisy-en-Brie og Soulières næste forår.

De små, gule blomster vil farve vores vinmarker i Loisy-en-Brie og Soulières næste forår.

Melilotus officinalis. Mød vores nye medarbejder i vinen. Denne lille hjælper vil lette vores manuelle arbejde i parcellerne og samtidig endda gøre vinstokkene stærkere. Det skulle gerne give bedre druer og dermed i sidste ende ditto champagner.

Vi kan også bare kalde den markstenkløver. Den er medlem af ærteblomstfamilien og vil gerne vokse i kalkrig jord med ler som vores, og den tolererer både kulde og tørke. Vi har det hele i Champagne, og nu har vi taget konsekvensen og sået en masse frø i vinrækkerne i oktober. Den skal være så velkommen.


Plantehjælp i vinrækkerne

Vi har altså netop sået. Frøene vil vokse til næste forår. Som de udvikler sig, vil rødderne bearbejde undergrunden og gøre den mindre sammenpresset, mere levende. Desuden vil kløverplanterne brede sig over hele fladen og gøre den grøn, i takt med at de små planter vokser sig større. Eller rettere sagt gult, som er farven på blomsterne, der i øvrigt trækker bier til.

Efter blomstringen vil vi skære toppene af og rulle dem ned med vores nye udstyr, og de vil så virke som grøngødning i vinmarken. Forhåbentlig vil de også forhindre andre planter i at sprede sig i parcellerne, og det giver forhåbentlig vinplanterne meget mindre kamp om adgang til vand og mineraler. En forandring, som kun kan blive et plus for de kommende vindruers kvalitet og måske endda betyde lidt flere druer.

Senere på foråret vil vi være klar til at så et nyt parti planter af en anden type med ligeså gode egenskaber. Fortsættelse følger… i takt med at vi selv lærer mere.

melilot-melilotus-officinalis-4.jpg

Permakultur, bevarende agronomi eller økologisk agronomi

Den form for drift er kendt i andre dele af landbruget, men der er tale om helt nye metoder her i Champagne. For tiden dukker det op i diverse professionelle medier med overskrifter som ”Planter revolutionerer vinmarkerne”. Foreløbig ligner det mest revolutionens absolutte fortrop. Den er som bekendt aldrig stor.

I vores eget lokalområde har tre investeret i det nødvendige udstyr. Vi ville gerne udveksle erfaring med de to andre, men sådan erfaring findes ikke i øjeblikket. Vi regner derfor med at være de første på vores kanter og må finde allierede andre steder.

I Champagne kan vinbønder bruge herbicider frem til 2021. Vi har kunnet følge, hvordan flere vinbønder end før bearbejder jorden mekanisk. De fjerner ukrudt ved at pløje mellem vinstokkene med traktor eller heste. Mange bruger stadig herbicider og ved ikke, hvordan de vil gribe driften an i fremtiden.

Permakultur som beskrevet ovenfor er et helt nyt svar.

 

Hvad får vi ud af det: mere liv

Hvorfor nu denne idé om at lade vinrækkerne være dækket af planter året rundt? Hvad får vi ud af det?

Et altafgørende mål er, at vinstokkene får hjælp i stedet for hård konkurrence. De planter, der vokser ved siden af, kan i stedet hjælpe til at holde sygdom væk såvel som undgå kamp om adgang til vand og mineraler i jorden.

En anden vigtig fordel er, at en jord, der er dækket af planter, holder bedre på fugten end en nøgen, oppløjet jord. Det kan være en vigtig faktor i Champagne, hvor der stort set ingen regn er faldet to somre i træk.

Det helt ultimative mål er bedre druer, som vi forhåbentlig kan få endnu mere interessante champagner ud af. Vi har allerede trukket i arbejdsstøvlerne… og kan nærmest ikke vente til foråret.

Frøerne bliver sået mellem vinstokkene ved hjælp af denne maskine denne første gang.

Frøerne bliver sået mellem vinstokkene ved hjælp af denne maskine denne første gang.

Solveig Tange1 Comment