Lad os gøre 2019 til et skønt år

Champagne er en af verdens mest kendte vine. Det er også en region i det nordlige Frankrig, hvor vinmagere på den ene side holder på mange traditioner, og på den anden har forstået at bevare interessen for deres vine gennem flere 100 år ved konstant at forny dem. Denne kombination af tradition og fornyelse er også nøglen og indgang til vores måde at arbejde.

Vi har haft flere grunde til at arbejde på vores egen måde. En hænger sammen med de begrænsninger, vores meget lille størrelse giver. Men vi har også besluttet at vise, hvad vi laver, og dele det med dem, der har lyst, i stedet for en mere traditionel fortælling om gamle rødder og mere eller mindre forgyldt forgyldt luksus eller moderne design. Vejen til den gode smag er spændende nok i sig selv. Kom endelig forbi Soulières og prøv.


En rig arv er, hvad vi har med at gøre i det daglige. Nogle af vores vinstokke er plantet før vi blev født af mennesker, vi ikke har kendt. Om vinteren beskærer vi disse planter, hvilket hjælper dem til at bevare sundhed og kraft. At tage sig af dem, at fjerne alt, hvad der ikke tjener et defineret formål, hjælper vinplanten til at bevare sin vigør og kraft og tillader resten at blomstre og trives foråret efter. Det forekommer at være et godt princip helt generelt.

Vi syntes imidlertid også vi gerne ville gå et skridt længere end de traditionelle metoder og udvide med andre og nogle gange nye måder at dyrke vinmarkerne og af og til også andre dele af forretningen på bæredygtig vis uden at risikere vores levevej. Det er en interessant og udfordrende opgave og en proces, der helt sikkert snarere følger en cirkel, der ikke ender nogen steder, end en linje med et mål for enden.


Cuvée Solliage blev introduceret i København i 2018. Ny champagne: ny linje, nyt design og 100% bæredygtige druer fra Tange-Gérard. Vi var meget glade for at kunne modtage nogen af jer ved denne lejlighed. I år kommer den næste “singles” champagne med extra brut’ens sprødhed. Vi ved vel alle, at der skal to til en tango, så vær klar ved glassene.

2018 var et af den slags år, der får alle superlativer til at springe ud af pennen. En overflod af solskin, varme temperaturer, smukke druer, store vine. Vi havde den allerbedste fornøjelse endelig at prøve at vinificere druerne fra vores ældste vinmark separat. Senere på foråret beslutter vi, hvordan vi får mest smag ud af disse allerede ret velsmagende vine, der formentlig vil blive til en fremtidig “singles” lækkerbidsken.


For os er champagne en måde at sprede lidt af det tryllestøv, som en særlig flaske vin kan tilføre de øjeblikke, der er særlige for dig og for jer. Vi kan godt lide at kalde det “hygge à la champenoise.” Lad os da endelig få udbredt budskabet.


Gode hilsener og vores allerbedste ønsker for dig og for jer i 2019,
Alain & Solveig, Soulières, den 22. januar, 2019

Solveig TangeKommentar