Champagnehøst den 10. september

Sådan så de ud den 26. august: Chardonnay klaser fra vores nederste parcel i Loisy-en-Brie.

Det er årets højdepunkt i vinen. På tirsdag begynder vi så:

Høsttid igen

Druerne er målt. De nødvendige samtaler, møder og diskussioner er overstået. Vores hold er indkaldt.

Lige nu gør vi de sidste ting klar, inde og ude: Rengøring, indkøb, græsslåning i vinrækkerne, gennemgang af udstyr, og så skulle vi være klar.

Vigtigst er druerne

Vi har ikke så mange, og de er små. Vores produktionsform med græsser i vinrækkerne giver hård konkurrence, og det kan ses på antallet af druer. Også haglvejr i foråret og solskoldning og udtørring under flere bølger med meget varmt vejr har kostet klaser.

Dem, der har klaret sig, er til gengæld i topform og lige nu i den allermest spændende fase. De er flot modne og stadig med en tårnhøj syre. Men når vi smager, mangler lige det sidste spark.

Vejret er næsten perfekt

Vejret lige nu giver margen for at blive hængende lidt endnu. Sol om dagen, javist, men ikke for alt for varmt. Om morgenen er skyggerne lange og kølige, som nætterne.

Vi har svært ved at sige perfekt, det er jo aldrig overstået før den sidste klase er landet. Men vi kunne ikke have ønsket os bedre forhold lige nu.

Det skulle da lige være nogle streger regn.

Sukker, syre, sygdom

Diverse samtaler med naboer, kolleger og flere andre afslører forholdsvis ujævn modning, også indenfor samme kommune. Torsdag den 29. august kunne vi måle et ret højt niveau af sukker i vores egne druer, mens andre ikke havde nået samme modenhed endnu. Forskellen skyldes formentlig arbejdet i vinen.

Tallet udtrykker, hvor meget alkohol vi kan forvente efter den første alkoholiske gæring. Torsdag lå vi på 9, men vores mål er 11.

Vi har ikke haft sygdom hele sommeren, og uden regn er der nærmest ingen risiko for druerne. Det afgørende er dermed at bevare syren.

Næste måling vil afgøre hvilken rækkefølge vi høster parcellerne i. På tirsdag begynder det så: Ja-ba-da-ba-du-uh.