Varm single fra 2015: Sollissime i København

Sådan så det ud, da de første glas Sollissime blev skænket. Altid et stort øjeblik for os at præsentere ny champagne i både ord og masser af bobler naturligvis.

Vi har netop haft den store fornøjelse af præsentere vores nye Chardonnay champagne fra 2015 for et skønt og interesseret publikum i København. Velkommen da til Sollissime.

2015 er et meget interessant år. Det er første gang, at vi har præsenteret en champagne fra et af de varme år, der lader til at udgøre en ny trend i Champagne.

Sollissime slutter sig til, hvad der nu er en trio af parcelchampagner fra Tange-Gérard: Solliage fra et koldt år (2013), Solliphere fra et mellemår med elementer af både koldt og varmt vejr (2014) og Sollissime fra et varmt år (2015).

Du skal lige have nogle af vores reflektioner vedrørende klimaforandringer i Champagne. Et af de emner, der vakte interesse i København.

Champagne - skabt af klimanedkøling

Engang for meget længe siden var vinene fra Champagne hverken mousserende eller kendt under navnet champagne.

Vinbønder fra området ved landsbyen Aÿ og andre steder lavede en vin uden bobler. Den var populær i Paris og i udlandet og let at sende afsted ad floden Marne, dengang sejlbar.

Men så skete der noget, der forandrede forholdene.

En af vores pointer handlede om, hvordan klimaforandringer har både skabt og stadig skaber både champagnen som vin såvel som de driftsforhold, vinmarkerne i Champagne blev dyrket og dyrkes under . Vingrenene i forgrunden kommer fra samme parcel som har leveret druerne til Sollissime.

Det, der blev kendt som “den lille istid”, begyndte i 1300-tallet og fortsatte til op i 1800-tallet.

Det betød, at klimaet blev koldere, temperaturerne faldt. Også i Champagne-området.

Champagne var den nordligste af de franske vinregioner. Her havde temperaturerne passet til rødvin. Men efter afkølingen lå de nu på grænsen for, hvor det overhovedet var muligt at dyrke vin.

Fra midt i 1600-tallet mødte vinmagerne i Champagne endda endnu et problem: deres vine, der tidligere havde været stille, var blevet let mousserende i løbet af den tid, de gærede på fad.

Denne nye egenskab var ikke populær hos kunderne. Og ingen vidste, hvad der var årsagen.

Den nye vin fik navnet champagne

Det var først senere, at processen blev forstået.

De kolde vintre betød også kølige temperaturer rundt om og indeni de egefade, hvor gæringen foregik. Imidlertid kan gærceller kun arbejde indenfor bestemte temperaturer.

Nu kom vinteren tidligere end før, og også førend vinens gæring var helt slut. Når foråret så bragte varmere vejr med sig, genoptog gærcellerne den afbrudte gæring. Teknisk set virkede det på samme måde som den andengæring, der netop er opskriften på mousserende vin. Det vidste man bare ikke endnu. Foreløbig var andengæringen et uheldigt resultat af klimaets afkøling- En produktionsfejl.

Selvom boblernes mængde var meget moderat, sammenlignet med de seks bar i en flaske champagne i dag, så var den prikkende fornemmelse ny, og den var ikke populær lige med det samme..

Men moden skiftede nogle tiår senere. Fra 1700-tallet begyndte toneangivende og kongelige kredse i Paris at værdsætte den nye vin netop for dens bobler. Samtidig fik vinen navn efter det område, den kom fra: Champagne.

Det blev starten på en udvikling, hvis mål er at gøre champagnen endnu bedre, endnu mere elegant. En udfordring, der er så levende som nogensinde i dag, 300 år senere.

Sollissime er en blanc de blancs champagne, der er lavet af Chardonnay druer fra gamle vinmarker, plantet i 1960’erne på to matrikler i landsbyen Soulieres. Kun 3.000 flasker er lavet, heraf er de første 1.000 flasker doseret med 5 g sukker/l. De resterende 2.000 flasker lagrer videre i kælderen.

Definitionen på en klassisk champagne var fra begyndelsen en mousserende vin, der er blandet af forskellige druesorter, fra forskellige parceller og kommuner og år, og som smager - stort set - ens hvert år.

Det er over 300 år siden.

Nu er klimaet ved at ændre sig igen. Det bringer forandring, og med dem kommer også nye udfordringer..

Klimaopvarmning og nye champagnetyper

Gennemsnitstemperaturer stiger i Champagne. Det er fakta, som er blevet målt gennem flere tiår. Betydningen er let at få øje på: Varmere vejr betyder tidligere druehøst, mildere vintre, kortere cyklus med mere. Men også muligheden for at plukke mere modne druer.

Det er forklaringen på at vi hos Tange-Gérard også får noget positivt ud af forandringen.

Vi kan dyrke bedre druer, og det gør det lettere for os at skabe champagner, der ikke er blandet, og som har en unik smag hvert år. Det er indtil videre den eneste måde, et så lille domaine med vores muligheder og set-up kan lave egne champagner.

De varmere temperaturer giver også nye udfordringer. For eksempel i forhold til, at årstiderne opfører sig anderledes end før.

Det betyder, at vi hvert år lærer, mens vi arbejder.

Hvordan vi bedst kan dyrke jord og planter under varmere forhold. Hvordan syre ikke længere er vores “ret” i Champagne, selvom den stadig er en af de helt væsentlige egenskaber i champagne. Nu er syre noget, vi må arbejde for, gennem nye arbejdsmetoder som overfladisk pløjning, såning af andre planter mellem vinstokkene og lignende. Der kommer helt sikkert mere.

Både mere forandring og yderligere udfordring.

Den 26. februar 2020 på Nordre Toldbod 23 i København drejede sig først og fremmest om at præsentere resultatet af både forandring og udfordring. Med stolthed..

Og så selvfølgelig at slå følgeskab og bare nyde og dele en lillebitte del af vores liv og jeres.

Champagne gør altid den særlige dag mere mindeværdig.

Men vi mener også, at det er endnu vigtigere at drysse lidt af dens særlige tryllestøv ud over din og vores helt almindelige hverdag.

Champagne er altid et oplagt svar. Prøv selv ;-)